Show/Hide

Pakke 42 store, fra 5 år.


Krokodillenys

En dag begynder krokodillen Louise at nyse. Hun nyser og nyser og kommer ved et uheld til at nyse sin hjerne ud. Den bliver endda væk. Det bliver pludselig svært for Louise at gøre de ting, hun plejer, og intet synes at virke længere. Hun kommer til at vande sine sko med vandkanden, nøglen til døren flyver væk og natlampen forvandler sig til brødristeren!

Schweiz 2021. 6 min. Dansk tale



Den røde ballon

Denne filmklassiker er en poetisk og fantasifuld fortælling om et venskab ud over det sædvanlige. En dreng finder en stor, rød ballon på vej til skole. Den har viklet sig fast i en lygtepæl, og han tager den med sig. Drengen og ballonen har mange oplevelser sammen i løbet af dagen i Paris’ gader. Da han kommer hjem, smider hans bedstemor ballonen ud af vinduet. Men i stedet for at flyve væk, bliver ballonen hængende uden for vinduet. Da drengen går til skole næste dag, følger ballonen efter ham. Sammen laver de to nye venner sjov og spillopper, men oplever også farlige og dramatiske øjeblikke. 1950’ernes Paris er den stemningsfulde ramme om historien. Albert Lamorisses 'Den røde ballon' var en sikker Guldpalme-vinder i Cannes i 1956 og har sat en egen høj standard, som mange senere film har måttet forholde sig til.

 Frankrig 1956. 33 min. 



Jeg er ikke bange

Anja er bange for mørke. Kun når hun forvandler sig til en tiger, tør hun næsten alt. Anja, Thea og Tarek leger skjul, men gården er fyldt med farlige skygger, og Anja må finde sit indre monster frem for at overvinde sin frygt.

Norge 2022. 7 min. 


Festlige fugle - Fjeren

De to små fugle bruger hver dag i træet. De har ofte konflikter, men bliver heldigvis lige så ofte gode venner igen. En lille rød fugl slår sig ned i toppen af træet og begynder at synge dejligt. Fuglene lytter til den og konkurrerer om, hvem der kan tiltrække sig mest opmærksomhed.

Uruguay/Colombia/Argentina 2025. 3 min. 

 


Samlet spilletid: 49 minutter.

Krodillenys








 

 

 

Den røde ballon

 

Festlige fugle - Fjeren